Montana Bathroom — I butikkerne og online fra september 2026

Fleksible opbevaringsløsninger til badeværelset

Skab et badeværelse med ro, orden og personlighed. Montana Bathroom er en serie af gennemtænkte opbevaringsløsninger, der forener funktion og design i et helstøbt udtryk.

Fra kompakte skabe til rummelige højskabe og elegante vaskemoduler er hvert element designet til at skabe overblik i hverdagen – uden at gå på kompromis med æstetikken. Riflet glas, spejloverflader og de karakteristiske lakerede fronter tilfører dybde, struktur og et raffineret spil mellem det, du ønsker at vise frem, og det, du foretrækker at gemme væk.

Montana Bathroom er et fleksibelt system med 8 håndvaske og 9 opbevaringsmoduler, som kan sammensættes efter dine behov og dit rum. Serien er fremstillet i 12 mm vandafvisende MDF og fås i alle Montanas vandbaserede lakfarver, så du kan skabe et badeværelse med et personligt og sammenhængende udtryk.

Bordplader

Håndvaske og bordplader er fremstillet i Rector® – et eksklusivt kompositmateriale med en silkeblød, mat overflade. De nøje udvalgte farver er afstemt med Montanas farveunivers og bidrager til et harmonisk og helstøbt udtryk.

Montana Bathroom er udviklet som et fleksibelt system, der gør det muligt at skabe en løsning, der passer til både rummet og dine behov. Kombinér vaskemoduler, opbevaring, spejle og tilbehør i en personlig sammensætning – uanset om badeværelset er stort eller småt.

Hvert element er designet med fokus på både funktion og æstetik, så du kan skabe et badeværelse, der føles gennemtænkt ned til mindste detalje.

Designet til badeværelset

Montana Bathroom er udviklet til brug i badeværelser og fremstillet i materialer, der er velegnede til miljøer med høj luftfugtighed. Serien er designet til placering i badeværelsets zone 2, hvor møblerne ikke udsættes for direkte vandpåvirkning.

For at sikre den bedst mulige holdbarhed bør modulerne placeres uden for områder med direkte vandstænk fra bruser eller badekar..

Find forhandler