Bliv en del af teamet — Sales Coordinator

Vi søger en engageret og passioneret Sales Coordinator til at være et naturligt omdrejningspunkt i salgsprocessen. Stillingen er placeret i Haarby og indebærer servicering af forhandlere og sælgere – særligt på de tysktalende markeder.

Ansøg her

Ansvarsområder

Som Sales Coordinator får du en central rolle i at understøtte salgsprocesserne og sikre, at forhandlerne får en professionel og effektiv oplevelse – særligt på de tysktalende markeder . Du arbejder derfor tæt sammen med både sælgerne og dine kolleger især i produktions- og logistikafdelingen, så du er med til at skabe struktur og fremdrift i salgsarbejdet. Du arbejder primært med dine egne markeder og opbygger dermed gode relationer til både forhandlere og sælgere, og du hjælper dine kolleger i teamet efter behov. Du er med andre ord ’edderkoppen’, der koordinerer, så alle ender når sammen. Dine hovedopgaver er at:

  • Koordinere salgsaktiviteter og forespørgsler samt gennemføre den endelige ordrebehandling
  • Assistere og vejlede forhandlerne f.eks. med at finde løsninger til kunderne eller bruge deres digitale værktøjer
  • Supportere sælgerne ved tilbudsgivning og være deres forlængede arm internt i organisationen
  • Behandle og afklare kundereklamationer samt andre forefaldende opgaver.

Med reference til chefen for Customer Service får du 7 Sales Coordinator kolleger, og du vil opleve et godt sammenhold, humor og positive relationer internt og eksternt. Din arbejdsdag er et mix af faste og varierende opgaver, og opgaverne kan komme online eller på telefonen.

Om dig

Har du lyst og vilje til at yde en god service og spille sammen med dine kolleger? Hvis ja, bliver du lært grundigt op i både produkter, systemer og arbejdsprocesser, så du kan yde en god service og sammen med dine kolleger nå den fælles målsætning. Du er nysgerrig, åben og ikke bange for at spørge, også selv om du kommer med erfaring fra en lignende stilling.

Du er hertil positiv, engageret og får ’tingene gjort’, hvilket giver gode relationer både internt og eksternt. Du arbejder struktureret og fokuseret, samtidig med at du kan holde flere bolde i luften.

Du begår dig på dansk, engelsk og skal også have gode tysk-kundskaber, ligesom Office-pakken er et naturligt arbejdsredskab for dig. Har du erfaring med Navision eller tilsvarende, er det et ekstra plus. Din arbejdsplads er på Montanas adresse i Haarby på Fyn.

Om Montana Furniture 

Montana Furniture er en familieejet virksomhed, som siden 1982 har bragt design af høj kvalitet, stolt dansk håndværk og legende farver ind i hjem, offentlige rum og virksomheder verden over. På vores fabrik i Haarby på Fyn producerer vi EU Ecolabel-certificerede møbler – altid med fokus på de højeste standarder fra første proces til det færdige møbel.

Montana er en farverig arbejdsplads, hvor kreativitet, nysgerrighed og individualitet værdsættes. Vores kultur bygger på danske designværdier og er samtidig præget af energi, åbenhed og mod til at tænke nyt. Kommunikation er åben, uformel og respektfuld, og du vil opleve en kultur, hvor humor, samarbejde og resultater går hånd i hånd.

Hos Montana bliver du en del af en mission om at skabe legende, farverige rum, hvor mennesker kan vokse, trives og føle sig hjemme – både i private hjem, på arbejdspladser og i offentlige rum.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning

Send venligst din ansøgning og CV via vores jobportal senest. Vi behandler alle ansøgninger fortroligt og forbeholder os retten til at besætte stillingen, når den rette kandidat er fundet. 

Ansøg her