Markering af Verner Pantons 100-års jubilæum
Verner Panton er en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige og mest avantgarde danske designere. Igennem hans lange karriere var han eksperimenterende og nyskabende og arbejdede med både nye former, materialer og produktionsmetoder og ikke mindst stærke farver, som er et af hans særkender.
I år markeres 100-året for den legendariske danske arkitekt og designer Verner Panton.
En delt verden af idéer og farver
Da Peter J. Lassen, Montanas grundlægger, første gang mødte den unge danske arkitekt Verner Panton i 1956, var ingen af dem klar over, at dette ville være begyndelsen på et tæt venskab og et livslangt samarbejde.
Der opstod en konstant dialog om design mellem dem, hvor deres fælles idéverden var omgivet af stor gensidig respekt. Resultatet var et stort antal interessante og innovative møbler, designet af Verner Panton. De blev bragt til live gennem en passion for design med form, kreativitet og funktionalitet som drivkræfter, for ikke at nævne en tilgang til farver, som var unik på denne tid. Pantons brug af farver har været en stor kilde til inspiration ved skabelsen af Montanas farveunivers.
Den første stol af Verner Panton
Det allerførste stoledesign af Verner Panton designet i 1955, Panton One, fås i håndvævet papirsnor i farverne: Paper Nature og Paper Black og i otte nylonssnor farver: Duke, Holmes, Clark, Vincent, Carmen, Marylinn, Marcel og Scarlett.
Panton Wire – et tidløst reolsystem
Panton Wire er råt men elegant, og let men industrielt i sit design. Panton Wire hylderne kan bruges individuelt eller i kombination – på gulvet, hængende på væggen eller som rumdelere.
Panton Wire fås i to dybder, i krom eller lakeret i farverne Snow, Black, Monarch, Pine, Black Red og Rosehip. I årenes løb er der tilføjet adskilligt tilbehør, såsom glashylder og topplader.
Fejring af Verner Pantons designarv
For at hædre 100-årsjubilæet vil 2026 være dedikeret til at fejre Verner Pantons designarv – gennem relanceringen af en tidløs klassiker fra 1973 og en nærmere udforskning af det farveunivers, der definerede hans arbejde. Følg med.
The main purpose of my work is to provoke people into using their imagination and make their surroundings more exciting.
Et landskab af loungemøbler
I 1971 designede Verner Panton det modulære Pantonova sofasystem til den danske restaurant Varna: indbegrebet af 70’er-ånden med psykedeliske former og levende farver.
Verner Panton var en ivrig skaber og innovatør af modulære, ikoniske møbler, der transcendere sin rumlige kontekst og udfordrede selve kategorien 'møbler' – Pantonova sofasystemet er ingen undtagelse.
Pantonova – et ikonisk og modulært sofasystem
Det stærke bånd og den fælles historie mellem Verner Panton og Peter J. Lassen har gjort det til et naturligt valg for Montana at producere adskillige af Verner Pantons designs - herunder den modulære trådsofa Pantonova fra 1971.
Pantonova tilbyder uendelige anvendelser i nutidige sammenhænge, fra lobbyer, receptioner, loungeområder og butikslokaler - til designentusiasternes private stuer.
Case – Cirkusbygningen
Cirkusbygningen er et fredet og ikonisk vartegn i København, der har dannet ramme om bemærkelsesværdige oplevelser siden 1886. I de historiske rammer skaber Pantonova systemet designet af Verner Panton skulpturelle loungeområder, der spiller sammen med Pantons originale farve – og lyssætning af interiøret.