Inside the creative mind of — Marine Koprivnjak

Marine har længe bevæget sig mellem film, billedkunst og indretning og har dermed formet et visuelt sprog i konstant udvikling. Som uddannet billedkunstner fra Marseille begyndte hun med scenografi til film – en indflydelse, der nu præger hendes tilgang til indretning.

Sammen med sin partner Victor grundlagde hun Maison MAVI. I deres hjem fra 1920’erne tæt på Aix-en-Provence fremviser de både kuraterede brands og deres karakteristiske brug af farver til at forme rumlig oplevelse.

Hvis Marine skulle beskrive sig selv gennem tre Montana farver, har hun udvalgt følgende: Iris, en delikat, men alligevel dristig lilla med afbalancerede varme og kølige toner; Camomile, en blød, strålende gul fuld af mild optimisme; og Black Jade, en dyb, mystisk grøn med et subtilt skær — både elegant og legende gådefuld.

Kreativitet har været en konstant siden barndommen. Marine husker, hvordan hun tegnede uafbrudt og ommøblerede sit værelse, drevet af et behov for at forstå verden visuelt. Hun oplever sine omgivelser gennem synæstesi, hvor steder og minder fremkalder farver. En barndomsregel om, at lyserød og rød ikke passer sammen, udløste en livslang trang til at udfordre konventioner.

Farver er hendes primære sprog. Hun definerer sig selv som farvekunstner og skaber paletter og kromatiske identiteter til kunst-, design- og arkitekturprojekter. Ved siden af sit arbejde i hendes studie leder hun workshops for professionelle, hvor hun guider dem i at forfine deres forhold til farver – deres symbolik, følelsesmæssige resonans og rumlige påvirkning.

Hendes kunder søger hendes ekspertise til alt fra vægfarver og materialekombinationer til skabelsen af hele indretningsuniverser. Uanset om hun besvarer et præcist spørgsmål eller træder ind i et projekt uden forudgående rammer, betragter hun farver ikke som dekoration, men som fortælling.

En gang fortalte en besøgende hende, at huset lignede et museum, og at hun burde tage betaling for entré. Hun betragter det som en af de mest underholdende, men også smigrende kommentarer, hun nogensinde har fået. Hjemmet er en balance mellem det, arkitekturen hvisker, og det, hun ønsker at føle i det: omhyggeligt gennemtænkt ned til mindste detalje, men samtidig udtryksfuldt.

For Marine er det at indrette et hjem en kunstnerisk handling, sammenlignelig med at skabe en teaterscene – blot er manuskriptet hverdagslivet. Film, kunstudstillinger og bøger nærer hendes fantasi. Hun optager visuelle referencer og lader dem filtrere subtilt ind i rummene, styret af intuition og af hvert rums iboende materialitet og funktion.

Interiøret tog form gradvist, stykke for stykke. I hendes optik har hvert rum brug for en hovedkarakter: et markant farvetema, et monumentalt skab, et specialdesignet gulv. Når dette anker er defineret, opbygger hun resten af fortællingen omkring det.

Farven er fortsat hendes gennemgående tråd. I rolige rum drages hun mod pasteller; for dybde vælger hun blå nuancer med deres fjerne, kontemplative karakter; for umiddelbarhed træder rød frem. Hendes hjem rummer næsten halvtreds malingsfarver – og alligevel opleves det opløftende frem for overvældende. År med malerarbejde har lært hende de præcise blandinger bag hver nuance, hvilket gør hende i stand til at skabe harmonier eller bevidste kontraster med samme sikkerhed.