Inside the creative mind of — Jonas Dahl Grue
Jonas er uddannet konditor fra La Glace, en af Københavns mest anerkendte konditorier, og har sidenhen bygget en bred kreativ praksis op omkring kogebøger, børnebøger, illustration og faste optrædener som tv-kok på GO' Morgen Danmark. Farver har altid været et omdrejningspunkt i hans arbejde, hvilket også afspejler hans hjem.
Farven kommer først, håndværket bagefter
Hos Jonas er farve aldrig noget, man pynter med til sidst – det er der, tingene starter. Med to grafiske designere som forældre fik han tidligt et skarpt blik for æstetik, nuancer og komposition, og den sans følger ham stadig ind i alt, hvad han laver. Uanset om han dekorerer en kage, vælger tøj til dagen eller sætter sig med en tegning, er spørgsmålet om farve altid det første, der melder sig.
Jonas's tre farvoritter
Skulle Jonas pege på tre farver fra Montanas farvepalette, der viser hvem han er, ville valget falde på Beetroot, Azure og Amber.
Beetroot er et naturligt valg. Det er en farve, Jonas lever med hver eneste dag, og som går igen i hjemmet som en gennemgående rød tråd. Dens dybe, varme karakter afspejler en æstetik, der både er modig og afbalanceret. Azure udspringer af en mere personlig relation til farver. Blå har altid været en farve, Jonas har følt sig særligt knyttet til – der har været perioder, hvor næsten hele hans garderobe var blå. Det er den farve, han føler sig mest hjemme i. Amber fuldender paletten med en rolig varme. Den bløde karameltone minder om, at farver ikke behøver at tiltrække sig opmærksomhed for at gøre indtryk. Nogle nuancer skaber nærvær og balance netop gennem deres stille karakter.
En lejlighed fuld af modsætninger
Jonas bor på Frederiksberg, i en lejlighed præget af klassisk stil – højt til loftet, parketgulve i sildeben og rum, der glider ind i hinanden. I stedet for at lade arkitekturen bestemme, bruger han den som modspil.
Mørkerødt går igen i hvert eneste rum, i én eller anden form, og binder hjemmet sammen som et fast holdepunkt. Mod de varme trægulve og de udsmykkede stukdetaljer skaber det præcis den dybde og dramatik, Jonas søger. Op mod de klassiske rammer har han placeret nutidige møbler, kunst og ting samlet op på rejser – genstande, der trækker rummet i en helt anden retning.
For Jonas er det netop den friktion, det handler om. Ting, der umiddelbart ser ud til at modsige hinanden, men som alligevel finder sammen – det er dét, der gør et rum levende og spændende at se på.
Jeg bruger farve til at skabe sammenhæng. Vægge i toner, der flyder mellem rummene, stof og møbler, der enten spiller sammen eller står i kontrast.
Jonas' råd – Start et sted, du ikke havde forventet
Ifølge Jonas er den bedste måde at få et forhold til farve på ganske enkelt at komme i gang. Vælg noget, der ligger lige uden for din komfortzone, lev med det et stykke tid, og se, hvad det åbner op for.
Han tror på, at farver skal tale sammen – og at der altid er plads til den ene, der overrasker. Et hjem fyldt med stærke, gennemtænkte farvevalg opstår ikke fra den ene dag til den anden. Det er noget, der vokser frem, drevet af nysgerrighed og lysten til at prøve sig frem.
Når først farverne åbner sig for dig, er mulighederne store – og du kommer til at undre dig over, hvad du ventede på. Jo mere du tør eksperimentere, jo mere selvsikker bliver du.
Brug din kreativitet
Lad dig inspirere af Jonas, og vælg din favorit blandt Montana Mega i Montana Furniture's mange farver. Med et bredt udvalg af nuancer kan du skabe en opbevaringsløsning, der passer til både dit rum og din personlige stil – uanset om udtrykket er farverigt, afdæmpet eller et sted midt imellem.
Design og funktion
Panton Wire er et fleksibelt reolsystem, der kan sammensættes på utallige måder. Kombinér forskellige moduler og farver, og skab en løsning, der passer til dine behov – uanset om du ønsker maksimal opbevaring eller en mindre væghængt hylde. Her har Jonas sammensat forskellige størrelser i krom. Monteret direkte på væggen udnytter løsningen pladsen optimalt og skaber en let ramme om glas, keramik og personlige favoritter.
Når farver møder håndværk
Farver er en central del af Jonas' kreative arbejde. Hvad enten han skaber kager eller illustrationer, er samspillet mellem nuancer, materialitet og stemning en lige så vigtig del af processen som selve håndværket.
Få mere inspiration fra Jonas' univers på Instagram – følg @yornas her.