Inside the creative mind of  Eva Hurtigkarl

Kokken Eva Hurtigkarl arbejder hos det københavnske modehus Ganni, hvor farver og kreativitet strækker sig fra mode til tallerken og skaber sociale og stemningsfulde oplevelser.

Et forhold til farver

Farver spiller en central rolle i Evas liv og arbejde. Hun er optaget af, hvordan farver påvirker stemningen i et rum, og hun elsker at kombinere dem på tværs af discipliner – fra indretning og borddækning til madlavning.

Som kok arbejder hun aktivt med farvernes samspil. Hun tænker over grøntsagernes nuancer, og hvordan retter harmonerer visuelt – både på tallerkenen og i forhold til hinanden, fx på en buffet. Når hun arbejder med mode, er farver og mønstre ofte et kreativt udgangspunkt for mad, der skal spille sammen med en kollektion.

Jeg tænker lige så meget i visuel harmoni som i smag.

Eva Hurtigkarl

Et hjem med plads til gæster

Da Eva flyttede ind i sin nuværende bolig, ønskede hun at skabe et hjem, der føltes mere roligt og voksent – uden at miste det sociale. Det er stadig vigtigt for hende, at hjemmet indbyder til samvær og gæster. Inspirationen finder hun i venners hjem, på restauranter, museer og hoteller, hun besøger på rejser, samt i de billeder, hun ser på Instagram.

Hun er særligt draget af design fra 1930’erne til 1980’erne, men kombinerer det gerne med moderne løsninger. I køkkenet hænger for eksempel 3D-printede lamper, som giver et nutidigt modspil til de mere klassiske referencer. 

At vælge og leve med farver

Eva arbejder bevidst med farver i hjemmet og planlægger ofte rum for rum. Hun bruger farvekort, som hun kan lade ligge fremme i uger for at se, hvordan farverne ændrer sig i løbet af dagen og i forskelligt lys.

Samtidig spiller mavefornemmelsen en stor rolle. Nogle valg sker hurtigt – som farven i soveværelset, der blev besluttet på ti minutter, fordi den med det samme føltes rigtig.

Nogle farver planlægger man – andre mærker man bare.

Eva Hurtigkarl

Evas tre favoritter

Vi spurgte Eva om at vælge tre farver fra Montanas palette, som afspejler hende som person. Som kok sætter hun pris på, at farvernes navne alle refererer til noget spiseligt – og hun bemærker med et smil, at de måske endda kunne blive til en ganske god ret.

Et godt råd fra Eva

Til dem, der tøver med at bruge farver i hjemmet, har Eva et klart råd: Vær ikke bange for at blive træt af de farver, du vælger – for de skifter med lyset.

Personligt ville hun være mere bekymret for at blive træt af grå, hvid eller sort end af farver.

Kan du lide Evas stil og har lyst til at udforske hendes madunivers? Find mere inspiration på Instagram.  

Følg @evahurtigkarl